Thursday, September 02, 2010

Band Of Horses - Voxhall

"This show is dedicated to trucker Joe."

Fem fyrer der oser af god energi og venskab kan ikke slå fejl, og det gjorde de så afgjort heller ikke.

Danmark betyder uden tvivl noget for Band Of Horses, ikke bare bliver de spillet en del i radioen, men de har en stabil fan skare og deres koncerter i landet er altid udsolgte (aftens koncert var ingen undtagelse). Desuden har de spillet deres første "rigtige store" koncert på Roskilde Festival 08, som de selv kalder for deres livs koncert. Hvad de da også hintede til med nogle projekteret billeder, på det kæmpe lærred der dækkede hele scenen bag dem, under nummeret "Islands On The Coast" af dem rundt omkring på festival pladsen og under selve koncerten på Arena.

Som sagt var VoxHall pakket med mennesker, de knap 800 billetter der var sat til salg var væk efter en uges tid. Det må også siges at være lidt af et scoop for et lille spillested som VoxHall, at ha' fået så stort et navn som Band Of Horses til at gi' intimkoncert.

Opvarming bestod af danske Figures, håndplukket af hovednavnet selv. Jeg havde selv lidt blandet følelser da jeg hørte de stod for opvarming, men må bøje mig og erkende at de er et vel spillende live band. De minder genre mæssigt på mange punkter om BOH ret meget, så valget af dem må siges at være oplagt. De gjorde ihvertfald et fremragende job til trods for publikums noget kolde modtagelse af dem... Trist for de var sgu gode i aftes.

Fløjten fik mildt sagt en anden lyd da BOH gik på og stemning iblandt publikum gik kun en vej og det var op mod stjernerne. Bandet startede ud med den noget stille ballade "Infinite Arms" fra det seneste album af samme navn. En underlig måde at starte på kan man diskuter, men det fungerede nu meget godt. Dernæst fik den et lille nøk op med "Factory" også fra det nye album, også fik den ellers skrald for alle pengene på nummeret "Cigarettes, Wedding Bands" til et begejstret publikum, der brød ud i fælles sang.
Sådan gik det ellers resten af aftenen igennem med et godt varieret udbud af sange fra deres tre albums, plus et cover nummer af J.J. Cales "Thirteen Days".

Et nummer der især var værd at bemærke var "Older" der blev sunget af Ryan Monroe på keyboard og guitar. Han synger mindst ligeså godt som forsangeren Ben Bridwell og formår et ramme de karakteriske lyse tone Bridwell er kendt for.
Og selvfølgelig kogte publikum over da der blev spillet "Is There A Ghost", som har været et hit i "mainstream Danmark" siden udgivelesen.

De så ud til at hygge sig der oppe på den lille scene i Voxhall, hvor de små jokede med hinanden og publikum. I det hele taget var de meget veloplagte og det smittede af på os der stod som sild i tønder, så man glemte helt varmen og den lidt for fulde ældre herre man stod ved siden af. Tiden fløj afsted og før man viste af det var koncerten slut, eller ikke helt. For efter en klapsalve der ingen ende vil ta' medmindre ekstra nummerer blev lagt på bordet, kom de da os' tilbage og gav to ekstra nummerer.

Og ja, selve Voxhall er jo - efter min mening - et af de bedste spillesteder i Danmark. Lyden var som altid i en klasse for sig, intet mindre end perfekt og burde være et forbillede for alle andre større eller mindre venues. Bare hør lyde på det her YouTube klip optaget med en mobil telefon og forstil hvordan det har lydt.

Alt i alt, en hyggelig mindeværdig aften i selskab med nogle rare gutter.



Setliste:

Infinite Arms
Factory
Cigarettes, Wedding Bands
Marry Song
The Great Salt Lake
Islands On The Coast
NW Apt.
Is There A Ghost?
Weed Party
Older
Blue Beard
Compliments
Thirteen Days (J.J. Cale-cover)
Part One
Laredo
The General Specific
No One's Gonna Love You
Ode To LRC
Wicked Gil
The Funeral

Neighbor
The First Song

No comments: